{Oldemors Kogebog # 12} Alluminiumskjeler

Ja, min oldemor visste det sikkert; at alliminiumsgryter er supre. Nå tar vi dem for gitt, men for hundre år siden var mye annerledes.

Aliminiumskjele

I en kjele fra IKEA ble det plutselig også en selfie, med speilreflekskamera – og bilde av kontoret eller min kreative hule, sånn som det er.

Kar af alliminium er dyre, men udmerkede til alslags koging og lette at holde rene. Kogekar af jernblik koger hurtigt op, men er uvarige. De må tørres vel for at bevares mod rust. Bliktøy vaskes først med varmt sæbevand og skures med sæbe og fin sand eller pudsested, skylles godt i varmt vand og opstilles til tørring eller pudses blankt med kridt og rene filler. Kridt sliter mindre end sand.

Livet på min oldemors tid krevde mye kunnskap om håndverk og materialer, og hvordan alt skulle behandles. På mange måter vet samfunnet vårt mer nå, men kunnskap for å klare seg, overleve og være selvhjupen – den var helt annerledes og på mange måter mye mer krevende i min oldemors barne- og unge voksenliv. Så. Selv om jeg har tilgang på all mulig kunnskap, er jeg ikke sikker på at jeg vet så mye mer enn min oldemor gjorde. Med jeg vet andre ting enn hun visste. Det er klart. Hva som er mest nyttig er jeg ikke alltid helt sikker på. Men. Jeg gnikker mindre på ting enn hun gjorde, og jeg er ikke like redd for hva andre synes om jeg slurver litt med husarbeidet.

Her en dag sa barna mine: – Åh, det lukter 17. mai her, og jul! Begge var enige om det. Jeg sto og strøyk. Dette ville nok ikke min oldemor opplevd, og hun ville nok gitt meg en skikkelig oppstrammer om hun visste hvor lite vi stryker her i huset. Så, mer fri er jeg helt klart. Jeg kan velge. Uten å tape anskikt, status, anseelse.

Denne lille serien fra min oldemors folkeskolekokebok som er skrevet på slutten av 1800- tallet kan du følge baklengs her:

{Oldemors Kogebog} Forrige innlegg handler om Kobberkar og kaffekjele, og alle innleggende er et lite stykke hverdagslivhistorie fra hundre år tilbake i tid.

Velkommen inn i Min Oldemors Kogebog!

{Oldemors kogebog # 5} Støv og luft

– Ja jeg tørker jo over her hver dag, jeg sitter jo her og syr (broderer), og det blir det jo støv av.

Harriet_Backer_Blatt_interior_1883

Harriet Backer, Blått interiør, Paris 1883

Det sa min oldemor da hun var mer enn 90 år, og nesten ikke kunne gå.

Men, denne støvtørringen og den halvtimen(!) hun brukte på å re sengen (ja den sengen var en fyrste i de gamle eventyrene verdig), var i de siste årene den eneste mosjonen hun fikk, så kanskje var det bra for henne. Hun måtte i alle fall ha det sånn for å få sjelefred, og når jeg leser hennes Kogebog for Folkeskolen 1894 forstår jeg hvorfor:

Støv maa daglig tørres af overalt med en blød, fuktig klud, og værelsene luftes godt ud hver morgen og efter maaltiderne. Lufting bør om vinteren foregaa med alle vinduer og døre aabne paa en gang. Derved kan luftskiftningen ske i kort tid , så gjentandene i værelset ikke blir synderlig afkjølede.

Med fyring og snadderøyking og stekeos uten vifte var det nok et litt annet behov for stadig lufting på 1800-tallet, enn nå.

Men. Litt mer organisert lufting tror jeg jammen jeg skal begynne med. Støvtørking? Nja, ikke akkurat hver dag nei.

Er du god på å bringe ren, frisk luft inn i huset?

{Oldemors Kogebog # 3} At paadrage sig giæld for at pynte op sine værelser

I den søte førjulstid kan det være lurt å ta en titt på gamle dagers sunne fornuft om å ta vare på tingene vi har, og klare oss med de pengene vi har. Fra min oldemors kokebok fra folkeskolen, om møøøøbler (det var sånn oldemor sa det. med lang -ø i møøøbler).

Oldemors møbler

Malede møbler vaskes med semsket skind eller klud, helst uden sæbe. Polerede møbler gnides med lærredsklud, dyppet i lidt petroleum, og afpudses bagefter med en tør klud. Stoppede møbler bæred ud, piskes og børstes med blød børste. Flekker maa straks tages af. Møbler maa bahandles med forsiktighed, og den mindste skade maa udbedres med det samme. Hvad møbler angaar, kan man få det hyggeligt og pent i et hjem med det aller simpleste bohave. Den er dum som paadrager sig giæld for at pynte op sine værelser.

Ja, jeg lurer på hva våre slektninger ville sagt 120 år senere, i dag, om de fikk vandre rundt i en middels småby i Norge i dag, og se hva som finnes av interiørutvalg.

Men altså, det blir nok litt slurving med petroleums-pudsen i år og. Hva med deg, har du orden på dine semskede skind og klude?