Hjemmefronten

{Oldemors kogebog # 11} Kobberkar og kaffekjele

Postet av

6

Min oldemor pusset sine kobbergryter en gang i uken. Og hun hadde mange. En diger en som var brukt til kaffe for rallarne som bygde jernbanen. På søttitallet sto de til pynt, men man kunne alltid speile seg i dem. Nå forstår jeg hvor hun hadde lært det, og hvorfor alle hadde kobberkaffekjeler før!

466991857.jpg_320

Foto: Lånt fra klikk.no / Thinkstockphotoes. Her finner du også tips for rengjøring av kobber:  http://www.klikk.no/bolig/rengjoring/article899878.ece

Kobberkar er de sterkeste af alle og koger hurtig op; men de er kostbare og må ofte fortinnes. En kaffe- og vandkjedel af kobber er meget at anbefale, da de kan bruges i lang tid uden at behøve ny fortinning. Kar af zink,  messing og kobber kan blive sundhedsfarlige, hvis de ikke benyttes med forsiktighed og skures for hver gang de benyttes. Syren som finnes i frugt og grøntsager, andgriber metallerne, og danner ir eller spanskgrønt, der er giftigt.

Kobber vaskes rent og pudses med sur melk, sand og salt eller pudsepomade, stearinolje og wienerkalk og pudsevand, hvilket også bruges til messing. Uden rene filler og taalmodig gniden blir messing og kobbertøi ikke skindende og vakkert. 

Jaa, spanskgrønt ja, det hadde jeg ikke hørt om, men hva de kunne om metall og andre materialers egenskaper blir jeg ganske ydmyk over for!

Har du noengang pusset en kobberkjele?

{Oldemors kogebog # 10} Emaljerdede kogekar

Postet av

1

Sist var det jerngryder, nå er det emaljerede kogekar. Og jeg må vise dette fantastiske spiserommet fra samme sted som sist: I Claude Monets hus i Giverny: Er det ikke vakkert, med utsikt mot hagen, dammene og vannliljene!

69ef9bacff2f6e23834161ff8d53d54a

En dag håper jeg å komme hit!

Emaljerede kogekar er lette at holde rene og ganske holdbare, naar de er af bedste sort og ikke udsættes for stød og eller sættes tomme over ilden, saa emaljen brister. De er gode til syltin, saftsupper, o.l. De koger langsomt op og duer ikke til melkemad.  Er der gaaet hul paa emaljen, bør ikke kjedlen længer benyttes til madkoging, da de smaa skarpe emaljestykker, der efterhvert koger løs og kommer i maden, kan bli farlige.

Fra kogebog for Folkeskolen 1894

Flere innlegg om holhold på slutten av 1800-tallet finner du under etiketten Hjemmefronen i Ellens Oase.

{Oldemors kogebog # 9} Kogekar og kjøkkentøi – Jerngryden

Postet av

0

Her er har oldemors kogebog mye å berette, så denne delen må deles opp i mindre deler. I dag om Jerngryden:

b608e7f62c6b59f98dc1c101091019c5

Et drømmekjøkken fra denne tiden er fra huset der Claude Monet bodde med sin familie. Huset og hagen med alle vannliljene kan i dag besøkes. 

Benytt til rengjøring av kogekar og kjøkkentøi heller soda end sæbe; sæbe giver let maden usmag, soda derimod ikke. Almindelige jerngryder er de billigste og varigste kogekar, de bruges til melkemad, stegning osv. , men til saft og syrlige sager duer de ikke, da de skjæmmer ud smagen og farven. Nye jerngryder kan ikke bruges, før de er udkogte enten med løvaske og vand, soda og vand eller hestegjødsel (ja, vi leser riktig!!!); derefter koges potetskrellinger eller ben i dem et par gange, hvorefter de skures med sand og soda, og indsmøres med fedt. Kan man saa brænde kaffe i den en gang eller to, er det svært godt. Jerngryder skures godt, hvorpå de sættes paa komfuren til tørring, da de ellers vil ruste. Skover (?) oppblødes i vand og soda. Skoden udvendig tørres af med avispapir. Stegepander skures paa samme maade. 

Noen som vet hva skover og skode er?

Neste gang er det Emaljerede kogekar på programmet!

Mer fra Oldemors kogebog finner du her.

Monets hus og hage ligger i Giverny, og bare én times togtur fra Paris!

{Oldemors kogebog # 7} Kjøkkenet

Postet av

0

I min serie om hustell på 1800-tallet er det i dag kjøkkenets tur. Ikke noe fiks-fakseri, men orden og praktisk fornuft!

Ludvig_Karsten_Det_bl_kj_kken

Ludvig Karsten Det blå kjøkken, 1913, Nasjonalmuseet

Kjøkkenet må være så lyst og rummeligt som muligt, forsynet med luftigt spiskammer til opbevaring af madvarer og skabrum til opbevaring af det nødvendige kjøkkentøi.Kjøkkenet bør ikke benyttes til soverum og ikke til støvede arbeider (klædesbørsting, støvlepudsing).Alt i et kjøkken maa holdes skindende blankt og rent, ellers kan man ikke lave sund og renlig mad. Kjøkkentøyet maa være ordnet saaledes, at det er let at faa fat på , og enhver ting der er bleven brugt, maa straks rengjøres og bringes tilbage paa sin bestemte plads.

Fra Kogebog for Folkeskolen 1894

Vil du lese flere av mine innlegg fra min Oldemors kogebok for folkeskolen på slutten av 1800-tallet, finner du de her.