Sist var det jerngryder, nå er det emaljerede kogekar. Og jeg må vise dette fantastiske spiserommet fra samme sted som sist: I Claude Monets hus i Giverny: Er det ikke vakkert, med utsikt mot hagen, dammene og vannliljene!

En dag håper jeg å komme hit!

Emaljerede kogekar er lette at holde rene og ganske holdbare, naar de er af bedste sort og ikke udsættes for stød og eller sættes tomme over ilden, saa emaljen brister. De er gode til syltin, saftsupper, o.l. De koger langsomt op og duer ikke til melkemad.  Er der gaaet hul paa emaljen, bør ikke kjedlen længer benyttes til madkoging, da de smaa skarpe emaljestykker, der efterhvert koger løs og kommer i maden, kan bli farlige.

Fra kogebog for Folkeskolen 1894

Flere innlegg om holhold på slutten av 1800-tallet finner du under etiketten Hjemmefronen i Ellens Oase.